Et lille vidunder

HueDet kan tælles på to fingre hvor mange strikkeprojekter jeg rent faktisk har gennemført og huen her er så nummer to! Det er ikke fordi jeg ikke kan strikke og jeg kender mange af teknikkerne, men efter pind nummer 100 bliver jeg træt og keder mig og det er så der, jeg pakker det hele ned i en pose og gemmer det langt væk for igen at finde det om nogle år – hvorefter jeg så smider det ud! Det skete dog ikke med denne lille hue, den tog vel godt og vel 5-6 timer og så var den færdig, fra start til slut – og så var den nem.
Inspirationen og motivationen kom fra Princesspea og da jeg har en skøn Mor der altid er leveringsdygtig i et par nøgler af noget lækkert garn, var det bare at gå i gang. Mønsteret er lånt fra shescraftyness og kan downloades her og findes i størrelserne 3 og 6 mdr.

Så nu venter vi bare på den lille nye baby, vi snart skal møde og som skal have huen, det varer noget tid endnu, men derfor kan man jo godt begynde at glæde sig..(og især glæde sig over at det ikke er en selv der endnu engang skal udsættes for manglende søvn og al det andet der følger med). Og da det nu gik så godt med huen, tror jeg at jeg vil prøve kræfter med disse små sko……….

Skriv en kommentar